Strid forløb med Lille frø (Indskoling)

Her skal eleverne udforsker samspillet mellem ord og billeder i Jakob Martin Strids billedbøger og udvider historierne med egne erfaringer og fantasi.

Indhold: Vi læser bogen Lille frø af Jakob Martin Strid højt for eleverne. Snakker om erfaringer med at lave ballade og få skæld ud. Perspektiverer ud til om børnene kender andre historier, hvor hovedpersonen laver ballade. For de hurtige vil der være en bogquiz til bogen.

Bagefter deles børnene i grupper og skal selv digte videre på, hvad Lille frø tænker når han laver ballade. Vi afslutter med at præsentere vores tegninger og historier for hinanden.

Før besøget: Hvis I ønsker det pakker vi en kasse med bøger af Jakob Martin Strid, hvor i kan snakke om den karakteristiske streg der er i hans bøger. Derudover kan i få farveark i kan tegne og får hængt op enten i klassen eller i forbindelse med jeres besøg på biblioteket.

Efter besøget: I får aktivitetsflyer med ideer til, hvordan I kan arbejde videre med emnet hjemme i klassen.

Varighed: 45 minutter

Sted: Jeres lokale bibliotek

Tilmeld jer ved at skrive til bornebib@slagelse.dk

I er velkomne til at spise jeres madpakker på biblioteket og kigge videre i gode bøger eller lege i børnebiblioteket.