Kørestolstilgængelighed Slagelse Bibliotek og Borgerservice

Her er en beskrivelse af kørestolstilgængeligheden på Slagelse Bibliotek og Borgerservice

Ankomst
Der er mulighed for invalideparkering på 3 offentlige parkeringspladser i umiddelbar nærhed af Slagelse Bibliotek og Borgerservice: HP Hansen Plads, Rosengården og Løvegården. Fra sidstnævnte er der niveaufri adgang til hovedindgangen. Fra HP Hansens Plads og Rosengården er der en lang, lidt stejl rampe.
Indgangen til biblioteket er niveaufri, men indgangspartiets belægning er et gulvtæppe, der giver lidt modstand.

Borgerservice
Der er niveaufri adgang til hele området og betjeningsskrankerne kan hæves/sænkes.

Bibliotekets stueetage
Etagen er niveaufri, og der er god plads til at komme rundt mellem reoler og øvrigt inventar. Det gælder både, hvis du kommer for at låne bøger og andet eller for at deltage i vores kulturelle arrangementer. 
Stueetagen rummer størstedelen af bibliotekets samling til voksne – herunder romaner, krimi/spænding og fagbøger. 

Hvis du kommer for at benytte bibliotekets samling af bøger, spil, film og musik, så er her en række praktiske oplysninger, som kan være relevante:
•    Der er reoler med bøger stående frit på gulvet: Her er 4 hylder med øverste hylde er 128 cm over gulv og nederste hylde er 23 cm over gulv.
•    Der er reoler med bøger langs væggene:  Her er 6 hylder med øverste hylde 162 cm over gulv og nederste hylde 22 cm over gulv.
•    Afleveringsmaskinen er fastmonteret og placeret en anelse højt, men indenfor rækkevidde. Alternativt er du velkommen til at bede bibliotekaren om hjælp.
•    Udlåns- og søgemaskiner har hæve/sænke funktion. 
•    Du kan søge i vores bogsamlingen vha. bibliotekets app ”Biblioteket”, på bibliotekets offentlige PC’er eller spørge bibliotekaren.
•    Musikafdelingens forskellige materialer er desværre mestendels utilgængelige. Spørg endelig bibliotekaren om hjælp.
•    Bibliotekets magasiner er placeret i skabe. Her er øverste skabslåge 195 cm over gulv og nederste skabslåge er 46 cm over gulv.
•    Hvis du vil låne en af bibliotekets offentlige PC’er, så er 4 af dem placeret på skriveborde. Resten af dem er placeret på bardiske. Printeren er placeret på gulv i umiddelbar nærhed af PC’erne.

Bibliotekaren hjælper meget gerne, hvor der er behov. Bare ret henvendelse ved biblioteksbordet.

Bibliotekets førstesal
Etagen er niveaufri, og der er god plads til at komme rundt mellem reoler og øvrigt inventar. 
På førstesalen finder du vores børnebibliotek og vores samling af YA (ungdomsbøger), udenlandsk litteratur, tegneserier og sci fi/fantasy foruden vores film og brætspil.

Her er en række praktiske oplysninger, som kan være relevante, hvis du skal rundt på førstesalen:
•    Der er reoler med bøger stående frit på gulvet: Her er 4 hylder med øverste hylde 128 cm over gulv og nederste hylde 23 cm over gulv.
•    Der er reoler med bøger langs væggene:  Her er 5 hylder med øverste hylde 163 cm over gulv og nederste hylde 21 cm over gulv.
•    Film og mange børnebøger er placeret i krybber, som du kan bladre i. Krybberne med tegneserier og graphic novels til voksne er desværre utilgængelige. Få gerne hjælp af bibliotekaren.
•    Søge/udlånsmaskinen er fastmonteret og placeret højt. Alternativt kan du benytte maskinerne i stueetagen eller bede bibliotekaren om hjælp.

Toiletfaciliteter
Der er toilet i stueetagen. Det er fint funktionelt om end det er en anelse småt, hvis man kommer med sin hjælper.

Bibliotekshaven
Der er niveauforskel ud til bibliotekshaven. Den kan dog nås ad omvej rundt om bygningen. 

Bibliotekets mødelokaler
Der er niveaufri adgang til alle bibliotekets mødelokaler. Der er handicaptoilet ved mødelokalerne.