Årets Højtlæserpris

19.12.23
Hvem skal være Årets Højtlæser og snuppe vandrepokalen? Hvis du er pædagog i en af kommunens børnehaver eller vuggestuer, så skynd dig at læse med her.

Januar er altid en kold og mørk måned, som Slagelse Bibliotekerne i årevis har fyldt med oplæsning og gode historier til alle lytte-lystne. I år tager vi det er skridt videre, når vi starter en højtlæsnings konkurrence for vuggestuer og børnehaver - eller rettere for pædagogerne på de enkelte stuer. Her sættes vores nye vandrepokal nemlig på højkant, så hvis du er pædagog med lyst til højtlæsning, så er det nu du skal læse videre. 

Hvem kan så deltage i konkurrencen om at blive årets Højtlæser?
Det kan alle pædagoger ansat i Slagelse Kommune. 
Konkurrencen er for vuggestuer og børnehaver. 
Det er pædagoger på de enkelte stuer, der deltager og er med til at skaffe pokalen til deres stue - og dermed til deres vuggestue eller børnehave.  

Reglerne er enkle
Læs så mange bøger for børnene du har lyst til. 
Udfyld nedenstående skema.
Aflever det på dit lokale bibliotek eller send det til bornebib@slagelse.dk.
Deadline for aflevering er torsdag 1. februar.

Hvilke bøger?
Det kan du helt frit vælge. Det vigtige er, at det er bøger, lige dine børn elsker at få læst højt.

Præmien
En bogpakke og besøg fra biblioteket.
Vandrepokalen til at have på stuen i året, der kommer.

Spørgsmål?
Send dem til os på bornebib@slagelse.dk.