Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Køb billet(ter)
For børn

Nordisk BørneFilmFestival: Fortællinger og historier om de nordiske guder - 7-12 år

15.10.18
Du kender sikkert godt Odin, Thor, Freja og Loke, men kender du også Frigg, Heimdal, Vidar, Eir og alle de andre guder? Bliv klogere på, hvem de er, hvad de render rundt og laver, og hvordan de har det med hinanden, når Marius Anhalt kommer forbi med sin magiske gudekuffert.

I Marius’ kuffert gemmer alverdens sager og gudefund sig – spidsen af Odins spyd, kraniet fra en krage, der engang sladrede om en sur trold og meget mere, som indgår i de historier, som Marius fortæller. Hør blandt andet historien om dengang Thor mister sin hammer og må klæde sig ud som en kvinde, om kidnapningen af gudinden Idun og krigen i Korsør Lystskov som selveste Odin må sætte en stopper for.
Marius Anhalt er historiefortæller og bor til dagligt i Korsør. Midgaardsmyter er hans magiske frirum, hvor guder, helte og konger kan leve for evigt, igennem frie fortolkning af gamle myter, sagn og folkeeventyr.