Biblio Bio - Bibliotekets filmcaféer

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 19

Biblio Bio viser den engelske mesterinstruktør Ken Loach seneste film.

Maj måneds 19-forestilling fortæller historien om en mineby i England, der langsomt er ved at dø ud efter den lokale mine er lukket ned. Da en gruppe syriske flygtninge ankommer til byen, tager den lokale pubejer TJ Ballantyne kampen op for at hjælpe byens nyeste tilflyttere, der ikke har fået en varm velkomst af lokalsamfundet. TJ’s indsats møder stor modstand hos stamgæsterne, og hans gamle pub og byens eneste åndehul, ’The Old Oak’, er bogstaveligt talt ved at falde fra hinanden. Alligevel nægter han at give op, og håbet begynder at spire i den ellers så modløse by.

Til juni fylder Ken Loach 88 år. Han startede sin filmkarriere på BBC tilbage i begyndelsen af 1960’erne med film som Cathy Come Home (1966), Poor Cow (1967) og ikke mindst Kes fra 1969. Fælles for dem var samfundskritiske temaer og en socialrealistisk stil. Tema og stil, der kom til af præge hans filmproduktion gennem hele hans lange karriere. Hans film har modtaget over 120 filmpriser, heriblandt to Gyldne Palmer i 2006 (Jeg, Daniel Blake) og 2016 (Vinden der ryster kornet).

Mere end 25 spillefilm og over 30 dokumentarfilm og tv-produktioner er det blevet i en karriere på mere end 50 år. Af hans mere kendte film kan nævnes: Sorry we missed you (2019), My name is Joe (1998), Riff-Raff (1991) og Sweet Sixteen (2002).

Filmtrailer til maj måneds film.

Ken Loach på Slagelse Bibliotekerne.

Ken Loach på bibliotek.dk.

Ken Loach på Filmstriben.

 

Instruktør Ken Loach

Storbritannien, 2023

Spilletid ca. 110 minutter.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.