Foråret er allerede godt i gang. Bøgen er sprunget ud og fuglene pipper lystigt, men der er stadig mange andre tegn at finde - og dem kan du hjælpe forskerne med at finde. I Find Foråret skal vi undersøge hvor og hvornår 20 forskellige forårstegn viser sig i naturen for første gang. For eksempel årets første landsvale, når I hører gøgen kukke og de første gæslinger i søen.