Børnebiffen
Børnebiffen

Børnebiffen

13.12.21
Så er der kommet et nyt bibliotekstilbud til de yngste og deres forældre. Børnebiffen.dk er et helt gratis tilbud skræddersyet til de 3-7-årige – og der er ingen begrænsning på hvor mange film man ønsker at se.

Stort udvalg og let at bruge
Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler og den er ganske let at bruge. Du logger ind med dit bibliotekslogin og så er det ellers bare at komme i gang med at se film. 

Alle filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder. Filmene må også gerne give det velkendte et twist og vække til eftertanke. Også hos resten af familien.

Filmene er af høj kunstnerisk kvalitet fra Danmark og mange andre lande, som fx Tyskland, Sverige, Slovakiet, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea. Alle film er nøje udvalgt over en årrække af Det Danske Filminstitut og rummer en række forskellige stilarter, udtryk og fortællinger. Ligesom der er lagt vægt på, at den kulturelle mangfoldighed er i centrum.

Børnebiffen.dk er udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og DBC DIGITAL og vil løbende få tilført nye kortfilm.