Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
25 - 50
Target

HistorieCaféen: Stednavne i Danmark og Slagelse Kommune

Vi bruger alle stednavne hver dag uden at tænke over, at der gemmer sig mange spændende historier bag de typisk århundreder gamle stednavne.

Foredraget vil give en introduktion til de gamle by- og landsbynavne – først generelt om de danske stednavne og dernæst lokale eksempler. Peder Dam vil bl.a. fortælle, om hvordan stednavnene er dannet, og hvad det sproglige indhold kan fortælle om de historiske og forhistoriske samfund, landskaber og mennesker.

Peder Dam er cand.scient. i Geografi og ph.d. i Historie og har arbejdet med mange forskellige typer af kilder til historien, heriblandt stednavne.

Hans bog fra 2015 ”Bebyggelser og stednavnetyper” er udsolgt, men kan i stedet downloades ganske frit: https://www.mtp.dk/details.asp?eln=203846.

Tilmelding er nødvendig. Billetprisen er 50 kr. og 25 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben.

HistorieCaféen er et samarbejde mellem Slagelse Museum, Slagelse Arkiverne og Slagelse Biblioteker.