Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:00
Pris
Gratis
Target

Bogæderne i Skælskør

Går du i 4., 5., eller 6. klasse? Elsker du at læse og har du lyst til at dele dine læseoplevelser med andre? Så skal du da være med i vores bogæderklub.

Til hvert møde læser eller lyttelæser vi en bog indenfor et eller andet tema. Bøgerne kan fx være om det sjove, det triste, om sport, gys, venskaber eller noget helt sjette. Nogle gange læser vi alle forskellige bøger, og andre gange læser vi den samme bog. Vi mødes en time hver tredje uge og tiden går hurtigt med en skøn blanding af bogsnak, quizzer og hygge.

Vi mødes ca. otte gange i løbet af sæsonen, og derudover har vi en hyggelig juleafslutning og et quizmøde i foråret, hvor vi mødes med bogæderne fra de andre byer og bliver udfordret på vores viden om litteratur, musik, film, sport og meget mere.

Lyder det som noget for dig? Så tilmeld dig på her på siden eller hos bibliotekaren. Der er tilmeldingsfrist den 29. september kl. 12.00.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig!