Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Rabæk Poulsen

Kort om bogen

Julemanden er virkelig udmattet efter jul, men han får ikke lov til at hvile ret længe, for hans kane går i stykker, nisserne vil have mere i løn og honningkagerne forsvinder på mystisk vis. Julemanden skriver om det hele i sin nye dagbog. Og imens han fikser problemerne, får læserne små historier om vinter og jul. Højtlæsning for 5-8 år

Beskrivelse

I sin dagbog skriver julemanden om de mange gøremål han har, når det ikke lige er jul. Ikke mindst de ulykker, som han hele tiden må prøve at rette op på. Ind imellem julemandens oplevelser er det historietid, og bogen indeholder 38 selvstændige historier, der alle handler om vinter og juletid. Det er historier om børn, riddere, mus og også om julemanden selv. I bogen er enkelte opgaver som fx at finde høns, der har gemt sig i et køkken. Bogen har illustrationer af Herbert Schulmeyer

Vurdering

En gennemillustreret bog, der vil tiltale læserne. Julemandens dagbog er rammefortælling for i alt 38 korte, enkeltstående historier, der spænder fra dagligdagstemaer til julehistorier fra rummet og historien om Jesus' fødsel. Der er ingen egentlig sammenhæng i historierne, men de handler alle om jul eller vintertid. Bogen bliver båret af et gennemført lay-out og fine, farverige illustrationer

Andre bøger om samme emne

Af andre julebøger kan nævnes 24 sjove decemberdage : med 24 julehistorier, massevis af hyggelige julepuslerier, lækre juleopskrifter og sjove julelege