Biblioteker og Borgerservice lukker fra den 9. december

08.12.20
Slagelse Biblioteker og Borgerservice er lukket til og med mandag 5. april 2021 på grund af COVID-19.

På denne side kan du læse mere om gebyrer, lukkeperioden, reserverede materialer og læseoplevelser. 

Borgerservice 
Borgere med helt akutte ærinder vedrørende borgerservice opfordres til at henvende sig telefonisk på telefon 58575757. Alle andre borgere opfordres til at vende tilbage, når smittesituationen i Slagelse Kommune er normaliseret, og de særlige restriktioner ophævet.

Særligt om udlevering af mundbind til borgere for hvem det er en økonomisk byrde at købe selv
Der udleveres mundbind fra Borgerservice som følger:
Mandag: Korsør kl. 10 – 14 
Onsdag: Slagelse kl. 10 – 14
Fredag: Skælskør kl. 10 – 14

Biblioteker
Bibliotekerne i Slagelse, Korsør, Skælskør er lukket for offentligheden. Det gælder også den selvbetjente åbningstid i Skælskør.
Dog er der adgang til lån og aflevering til undervisningsformål (skoleelever og studerende). Dette gælder:
Mandag: Korsør kl. 10 – 14 
Onsdag: Slagelse kl. 10 – 14
Fredag: Skælskør kl. 10 – 14 

Klik her og læs mere om mulighederne for skoleelever og studerende.

Bibliotekspunkterne i Dagli’brugsen Vemmelev og Dagli’brugsen Dalmose betjenes som sædvanligt. 

////  Spørgsmål og svar til lukkeperioden //// 

  • Kan jeg aflevere mine materialer?
    Der vil forsat være mulighed for at aflevere bøger og andre materialer i de udendørs brevsprækker ved bibliotekerne i lukkeperioden.
     
  • Jeg kan ikke nå at aflevere mine bøger, får jeg så gebyr?
    Du kan forlænge dit lån på hjemmesiden eller i biblioteks-appen, med mindre det er et fjernlån eller reserveret til anden side. OBS: Der vil ikke blive opkrævet nye gebyrer ved for sent afleverede bøger, mens biblioteket holder lukket. Der skal stadig betales gebyr for bøger, der skulle have været afleveret inden 9. december og ikke er afleveret rettidigt. Du kan altså trygt beholde dine bøger indtil vi åbner igen.
     
  • Kan jeg reservere bøger til afhentning, når biblioteket åbner igen?
    Ja, det er muligt at reservere bøger, mens vi holder lukket. Hvis du har fået en besked om, at dine bøger er modtaget på biblioteket, så kan du bestille dine bøger til afhentning via Click & Collect. Det er også muligt for elever og lærere samt studerende at komme på biblioteket og låne og aflevere - læs mere her.
     
  • Jeg skal hente en reserveret bog
    Bøger, du har reserveret før den 9. december og under lukkeperioden, kan afhentes, når biblioteket genåbner eller bestilles via. Click & Collect. Vi sørger for, at du har en uge til at afhente dine reserverede materialer, når vi åbner igen.
     
  • Jeg skal skrive opgave og har brug for materialer - kan I hjælpe?
    Ja, hvis du har brug for materialer eller hjælp til at finde materialer til skole, studie- eller undervisningsbrug, er du velkommen til at sende en mail til bibliotek@slagelse.dk – gerne med et telefonnr. hvor vi kan kontakte dig. Du kan også bestille materialer på hjemmesiden, men hvis du har brug for materialer, som biblioteket ikke har, kan du kontakte os på mail. Der er dog kun mulighed for at hente og låne disse materialer kl. 10-14 mandag i Korsør, onsdag i Slagelse og fredag i Skælskør.
     
  • Hvornår regner I med at åbne igen?
    Indtil videre forventer vi at genåbne tirsdag 6. april 2021. Følg med her på hjemmesiden.  
     
  • Kan jeg deltage i bibliotekets arrangementer?
    Næsten alle arrangementer i vores tre huse er aflyst foreløbig frem til 6. april 2021. Enkelte arrangementer vil blive afholdt online. Har du betalingsbillet til vores arrangementer, får du naturligvis refunderet billetprisen. Du får besked via mail eller sms angående refusion, hvis du ikke hører fra os opfordrer vi til at du kontakter os, gerne på mail: bibliotek@slagelse.dk 
     
  • Vil det fortsat være muligt at bruge bibliotekets digitale tilbud?
    Ja, alle vores online tilbud som fx eReolen, Qello, Filmstriben og tidsskrifter og magasiner i RB Digital kan bruges. 
     
  • Bookning af lokaler
    Det er ikke muligt at booke lokaler fra 9. december og foreløbig frem til 5. april.

Vi henviser til dit digitale bibliotek – her finder du masser af muligheder for adgang til læsestof, lydbøger, film og artikler. Se mere her 

Vi glæder os til at se dig igen tirsdag 6. april 2021. Pas på hinanden. 

Vi opdaterer denne side løbende og henviser til nærmere info her: 
www.Slagelse.dk/corona
www.coronasmitte.dk