Street Art 2024

14.05.24
Farverige kunstoplevelser fylder Slagelse under Street Art Festival 2024!

Slagelse står igen klar til at blive omdannet til et levende lærred under den kommende Street Art Festival 2024! Med farverige og spændende kunstværker, der springer frem på gader og stræder, lover festivalen en forrygende oplevelse for både lokale og besøgende. Fra Nytorv til Rådhuspladsen og rundt i byen vil der blive spækket med urban kunst i al sin pragt.

En af årets højdepunkter bliver den spændende Street Art Battle, hvor ni talentfulde kunstnere kæmper om titlen som Danmarks Største Portrætmaler. På Nytorv vil de skabe magi i byrummet, og vinderen vil blive kåret lørdag eftermiddag. Men det stopper ikke der – fire nye permanente værker vil også se dagens lys og vil inspirere og begejstre længe efter festivalens afslutning.

PROGRAM TORSDAG 23. MAJ

Nytorv

  • Kl. 10 – 20: Street Art Battle om at blive Danmarks Største Portrætmaler. Hver kunstner har et kæmpe format på 3.6 x 3.6 m at male på. De ni kunstnere er:
    • A.K. (Anna Kathrine Trads), Bogdan Scutaru, Jakob Tolstrup, Jens Stentoft, Way79 – Kristian Arvad, Michael Wisniewski, MPO, Stine Hvid  og Tattoo Mini
  • Kl. 10 – 20 Infoboden er åben. Besøg infoboden og få oplysninger om lokationer, kunstnere, og konkurrencer.
  • Kl. 14 – 15.30: Åben street art workshop

Permanente værker

I Rosengården males to værker: Peter Skensved maler på høj gavl ved Bredegade 6. Den italienske kunstner Chus maler på lav væg ved restaurant Siang Jiang ved P-pladser ud mod Stenstuegade. MP Auer maler nyt værk ved Movie-House. Den australske kunstner Man.De maler gavlmaleri mellem hovedindgang og Kvickly.

PROGRAM FREDAG 24. MAJ

Nytorv

  • Kl. 10 – 20:  Street Art Battlen fortsætter.
  • Kl. 10 – 20: Infoboden er åben. Her kan du hente din kupon og deltage i publikumskonkurrencen.
  • Kl. 14 – 15.30: Åben street art workshop
  • Kl. 16 – 21: Street Food Markedet er åbent
  • Kl. 16 – 21: Underholdning med Jesper Ejrup
  • Kl. 16 – 17: Slagelse Garden i “street art tøj” spiller og underholder i midtbyen 

Permanente værker
Kunstnerne fortsætter med at male i Rosengården, i Træskogården og ved VestsjællandsCentret.

PROGRAM LØRDAG 25. MAJ

Nytorv

  • Kl. 10 – 20: Infoboden er åben. Her kan du hente din kupon og deltage i publikumskonkurrencen.
  • Kl. 10 – 15: Street Art Battlen om at bliver Danmarks Største Portrætmaler fortsætter og afsluttes.
  • Kl. 12 – 21:  Street Food Markedet er åbent
  • Kl. 12 – 16.30: Underholdning med Luna
  • Kl. 14 – 15.30: Åben street art workshop
  • Kl. 15 – 16: Juryen træder sammen og voterer.
  • Kl. 16 – 16.30:  Juryen kårer vinderen af street art battlen. Overrækkelse af præmier og pokal. Vi finder vinderen af publikumskonkurrencen.
  • Kl. 17 – 21: Underholdning med 2Aces

Slagelse Street Art Festival afholdes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra Slagelses kultur- og handelsliv, musikhuset, forskønnelsesselskabet og andre lokale organisationer i samarbejde med Institut fra Urban Kunst, der alle arbejder sammen for at skabe en mindeværdig og berigende festivaloplevelse for alle.

Før festivalen skydes officielt i gang kan interesserede også deltage i et spændende (gratis) foredrag med kunstneren og street art dokumentaristen Katrine Ring på Slagelse Bibliotek. Tilmeldig dig HER

Så sæt kryds i kalenderen og glæd dig til tre dage fyldt med farver, kreativitet og fantastiske kunstoplevelser under Slagelse Street Art Festival 2024!

Vi ses!

Billede: Mette Rasmussen