Lixtal og lettal - hvad er det?

17.06.13
Når børnene starter i skolen og skal lære at læse, bliver man som forældre præsenteret for Lix-tal og Let-tal, der definerer sværhedsgraden af de bøger børnene kan læse. Men hvad er det for noget? Bliv klogere i artiklen.

Når børnene starter i skolen og skal lære at læse, bliver man som forældre præsenteret for Lix-tal og Let-tal, der definerer sværhedsgraden af de bøger børnene kan læse. Men hvad er det for noget?

Lix-tallet er trykt i mange bøger, men i de meget lette bøger (dvs. under Lix 10) er Lix tallet ikke helt godt nok og derfor er Let-tallet blevet opfundet til brug i de letteste bøger.

Lix-tal (Læsbarhedsindex): Lix-tallet er det mest anvendte for en bogs sværhedsgrad. De laveste Lix-tal er 3 og 4. I 0.-3. klasse læser børnene ca. Lix 3-19, og i 4.–6. klasse læses der ca. Lix 19-25 og 7.-10. klasse læses der ca. Lix 25-31.

Let-tal (Læseegnethedstal): Let-tallet er bedst anvendeligt til de letteste bøger, og bruges derfor kun i bøger under Lix 10. Let-tal starter ved 4 og går op til 21.

Nogle bøger har kun et Lix-tal, nogle kun et Let-tal og nogle forlag har valgt at trykke både Lix- og Let-tallet i bogen.

Mange af Let-tals bøgerne kan findes her Bogkassen.dk

Er du i tvivl, så spørg bibliotekaren om hjælp.

Læs mere om Lix-tal og Let-tal her hos Dansklærerforeningen