Anna anbefaler – sommerferien hvor du selv er hovedpersonen

27.06.23
Da jeg var barn, var der en serie med ”Du er selv hovedpersonen” bøger, der hed ”Sporhunden”. De var super spændende – ofte temmelig uhyggelige. En hel sommerferie lykkedes det mig at dø på adskillige forfærdelige måder med denne serie. Det var alle tiders! Af en eller anden uforståelig grund, er man holdt op med at udgive ’Sporhunden’ (måske ødelagde de for mange børns nattesøvn!).

Til gengæld er der kommet en masse nye ’Du er hovedpersonen’- bøger, som man kan gå på eventyr med i stedet. De er også gode! Og jeg kan varmt anbefale blandt andet disse titler – specielt med kolde is til. Nogle af dem, er ikke for sarte sjæle, som f.eks. ’Spøgelseshvisker’, hvor du som hovedperson skal få en flok døde elever og deres lærere til at tage afsked med denne verden – uden de slår dig ihjel i forsøget! Andre er mere hyggelige og sjove – som ’En skør dag i skumleby’ og serien om den fodboldglade dreng Victor, som du kan hjælpe med at få på landsholdet. Enkelte er lærerige og tager der med på rundrejse i historiske begivenheder og bogen ”Mira på lejrskole’ er en virkelig god samtalestarter.

Så læs eller lyt dem selv. Læs dem højt med en eller flere venner – eller få en du holder af til at læse dem højt for dig. Og vigtigst af alt, ha’ en rigtig dejlig sommer!

PS. Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil vide mere om ’Sporhunden’ af Allen Sharp, så snak med din bibliotekar! De kan nemlig bestilles hjem til dig – og med titler som ”Spøgelserne på Marsh Hall”, ”invitation til mord” og ”Dødsfælden” er det jo ikke noget under, at du KUN vil læse dem i sommerferien!

PPS. Hvis du ikke tager mit ord for gode vare – eller du bare gerne vil have flere anbefalinger med ”Du er selv hovedpersonen” bøger – så hør mere her på denne podcast med læseglade børn. Den er helt gratis. Tag mig direkte til podcasten (nyt vindue) 

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Mira på lejrskole

Af Sabine Lemire (2019)
Mira skal på lejrskole, og du er med til at vælge, hvordan turen skal gå for Mira og vennerne
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

A.S.P.E. - lav dit eget eventyr - skarpskytten

Af Mette Finderup (2022)
Der sker mystiske ting i elverskoven, hvor Pilos læremester, Avanera, kommer fra. Pilo drager med Avanera for at find...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den store Victor bog : du bestemmer handlingen!

Af Lars Bøgeholt Pedersen (2022)
På holdet: Victor drømmer om at blive professionel fodboldspiller, og DU skal hjælpe ham med at træffe valg! På sin n...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

En skør dag i Skumleby

Af Marie Duedahl (2022)
Knud Børge bor i Skumleby sammen med sin mor og far, de små tvillinger Ib og Bo samt hans storebror Knud Ove. Knud Bø...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Frostbid - Mikas bog

Af Helle Perrier (2021)
Velkommen til den underjordiske by Nyhafen - den sidste by i verden. Her møder du vores hovedperson Mika, som du skal...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Operation red Hugo!

Af Sara Ejersbo (2021)
Josefine, Emma og Amanda er taget ned til havnen. Pludselig får de øje på en spækhuggerunge, der har forvildet sig in...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Spøgelseshvisker : du er helten

Af Nick Clausen (2020)
Da du er spøgelseshvisker, bliver du kaldt ud til en hjemsøgt skole. Dine valg skal få spøgelserne til at drage til d...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Blod på tanden : du er hovedpersonen - hvis du tør?

Af Nick Clausen (2020)
Du vågner på et hospital efter en ulykke. Men du kan intet huske, og noget er helt forkert med hospitalet. Du må find...
Læs mere