headspace - Slagelse
headspace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud for unge mellem 12-25 år.
Kom og få en snak. I headspace kan du som ung møde nogen at tale med, om hvad der rører sig i dit liv. Det kan være alt fra små til store udfordringer. Der er ingen ventetider eller journaler, og alt foregår på de unges præmisser.
Siden 2013 har headspace haft samtaler med børn og unge, der har brug for nogen at tale med om det, der fylder i deres hverdag. Du kan komme og tale om udfordringer som handler om kærestesorger, uvenskaber, præsentationspres, stress, angst, skilsmisse mellem mor og far og alkohol i hjemmet.
I rådgivningen møder de unge frivillige, som er der for at lytte til lige præcis det, som den unge har på hjertet, og de støtter aktivt op om at hjælpe de unge på vej. De frivillige er der fordi de brænder for at give alle unge nogen at tale med om det, som kan være svært. De har tavshedspligt, så de deler ikke den unges historie med hverken lærer, forældre eller pårørende. De unge kan have så mange eller få samtaler, som de ønsker.
Hvis du som ung kunne tænke dig at få en snak med headspace, så har du mulighed for at booke en tid. Du kan sende en sms til 1403, hvor du skal huske at starte beskeden med hs slagelse eller du kan ringe på 25 97 43 44, hvor der bookes tiden sammen med dig. Der er åbent for rådgivning tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 12-18.
Vil du vide mere?
Læs mere om headspace Slagelse her: headspace Slagelse
Du kan også finde dem på Facebook: https://www.facebook.com/headspaceslagelse/