Danmarks digitale Nodebibliotek

Adgang
Fri adgang
Digitale faksimiler af nodetryk og -manuskripter fra Det Kongelige Bibliotek.

Er du til Carl Nielsen? Eller klassisk guitarmusik? Danmarks Digitale Nodebibliotek kan byde på en lang række danske og udenlandske klassiske værker, ikke mindst for fløjte eller guitar. Også kammermusik for forskellige besætninger kan man finde meget af.

Samtidig præsenteres al Carl Nielsens musik og udvalgte værker af en lang række ældre danske komponister som H.C. Lumbye, Peter Heise og Fr. Kuhlau.

Mange eksempler på tidlig musik (før 1800) fra ind- og udland er også at finde i samlingen. De fleste af de digitaliserede noder kan søges og listes i Det Kongelige Biblioteks søgebase REX.