Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Livestream: Har naturen en fremtid?

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen, og der er grænser for, hvor længe vi kan lade stå til. Så hvilke løsninger skal vi satse på?

Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed. Men hvilken roller spiller vi mennesker? Og hvilken sammenhæng er der mellem biodiversitetskrise og klimakrise?

Jens-Christian Svenning, professor i økologi ved Aarhus Universitet og centerleder ved ’Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under forandring’ giver til denne livestream et overblik over biodiversitetskrisen og de faktorer, der har betydning for, hvordan den udvikler sig.

Det bliver et oplæg på 45 minutter efterfulgt af 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. 

Foredraget er en del af Folkeuniversitets række med livestreams. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.