Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Livestream: Farvel til det danske nationalkøkken?

De fleste danske forbrugere vælter sig i importerede produkter som kaffe, karry og kanel, og frysepizzaen er den mest populære aftensmad. Måltidet er også i mindre grad samlende, da hver tredje voksen spiser aftensmad alene. Samtidig kårer befolkningen stadig nationalretter fra mormorkøkkenet, og politikerne diskuterer om grisekødskvoter i institutioner.

I den aktuelle globaliserede verden, hvor grænser i særlig grad udviskes, og kulturer mødes som resultat af både turisme, flygtningestrømme og digitale medier, står vi tilbage med spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at tale om et nationalt køkken? 

Til denne livestream vil adjunkt og madforsker Jonatan Leer udfordre forestillinger om den nationale madkultur i den globale verden. Men hvordan skal vi så tænke madkultur? Og hvad med fællesskabet?

Det bliver et oplæg på 45 minutter efterfulgt af 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. 

Foredraget er en del af Folkeuniversitets række med livestreams. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.