Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
50 - 75
Bibliotek
Target

Krimiaften: Hans Petter Hougen og Lotte Petri

Kom og mød den populære krimiforfatter, Lotte Petri, og den kendte professor i retsmedicin, Hans Petter Hougen, der er gået sammen i et fælles forfatterskab.

De vil bl.a. fortælle om hvordan de bruger hinandens styrker og viden i forfatterskabet, og om hvordan de arbejder med at omdanne virkelig viden og rå fantasi til medrivende romaner. Hvordan er man to om at skrive en krimi? Og hvor meget er fra virkelighedens verden og hvor meget er bare noget de har fundet på? 

Deres krimiserie hedder Udyret, og første bind Specialisten, udkom i 2022. Bøgerne i serien foregår i København og har masser af både retsmedicin, efterforskning og spænding. Bøgerne handler også om menneskelige relationer, og om hvordan man (over)lever med ondskab. Noget som især Hans Petter Hougen kan relatere til, fra sine mange år som retsmediciner i mange forskellige lande.

Kom helt tæt på de to karismatiske mennesker og hør om kombinationen af virkelighedens og fiktionens verden, når Hougen og Petri fortæller om deres unikke samarbejde, krydret med anekdoter fra deres professionelle arbejdsliv.

Billetter: 75 kroner - 50 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben