Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
20 - 40
Target

HistorieCaféen: Industrieventyret og andre store og knuste drømme på Stigsnæs gennem 60 år

Hvordan påvirkede det Skælskør by og omegn fra midt i tresserne og 10 år frem, da Stigsnæsværket og olieraffinaderiet blev bygget på Stigsnæs? Hvor blev landsbyen Holten af? – og hvad er der siden sket med den ene plan efter den anden for industriområdet?

En fortælling af Stig Thorup Rasmussen, bosat i Skælskør siden 1973, som han husker det ud fra et liv som lærer, kratlusker, politiker, musiker mm.
Aftenen får også et litterært strejf med udgangspunkt i forfatteren og filminstruktøren Arthur Krasilnikoffs dobbeltroman fra firserne, ”Som andet ligger” og ”Lindas tid” om nogle beboeres skæbne, efter at deres landsby, Holten på Stigsnæs blev stort set jævnet med jorden. Også en musikalsk vinkel kommer med i billedet med to lokale sange, som har tæt berøring med Stigsnæs i vores tid.

Stig sad i Skælskør byråd i perioden fra 1986 – 2006, hvor flere af de andre store planer for Stigsnæs blev til og blev til intet. Hans medlemskab af Udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalget gav god indsigt i samtlige lokalplaner for området.

Billetter: 40 kroner og 20 for medlemmer af Biblioteksklubben