Om dette arrangement

Tid
14:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target

Biblio Bio 14

Der vises en skøn blanding af nyere og gamle film, de sjove og de alvorlige – alt sammen film, der spænder bredt. Titlerne offentliggøres på biblioteket senest ugen inden.

BiblioBio14 vises den fjerde torsdag i hver måned i samarbejde med Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse - Denne måned er det ikke den fjerde torsdag grundet julen.

Månedens film er en engelsk feel-good film om tre generation af kvinder og ingen rigtig jul uden lidt til den søde tand. Denne måneds eftermiddagsfilm handler om småkager, glasur og lidt krymmel. Da den 19-årige Clarissa uventet mister sin mor, Sarah, beslutter hun sig for at opfylde moderens drøm om at åbne et lille bageri i det charmerende Notting Hill. Men opgaven er for stor til at Clarissa kan overkomme den selv, hvorfor hun vender sig mod sin mors bedste ven, Isabella og sin excentriske bedstemor, Mimi.

Disse tre generationer af kvinder bliver nødt til at overvinde sorg, tvivl og forskelle for at ære mindet om deres elskede Sarah, mens de drager ud på den rejse, som der er at etablere et London-bageri fyldt med kærlighed, håb og farverige kager fra hele verden.

Instruktør Eliza Schroeder, England, 2021. Spilletid ca. 95 minutter.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.