BiblioBio

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Biblio Bio

Den første torsdag i hver måned vises der film kl. 19.00. Repertoiret er kunstneriske film, film fra eksotiske filmlande, nye såvel som gamle klassikere og film der ikke tidligere er har været vist i den lokale biograf.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.

Ny engelsk drama baseret på en roman af Ian McEwan.

Fiona Maye (Emma Thompson) er en fremtrædende dommer ved den britiske High Court, hvor hun behandler sager i familieretten. Hun er kendt for sin skarpe intelligens og empati, men den faglige succes har haft en høj pris med private sorger og et ægteskab med Jack (Stanley Tucci), der efter 30 år er ved at kollapse. Midt i sit livs største krise står hun overfor sin hidtil sværeste sag som dommer. Af religiøse grunde nægter den 17-årige Adam at tage imod en blodtransfusion, der kan redde hans liv, og hans forældre er enige.
Skal Fiona tvinge Adam til at leve mod hans vilje? For at nå en afgørelse besøger Fiona Adam pa hospitalet – et møde, der får en helt særlig betydning for dem begge, og som ændrer deres liv.

Filmen er baseret pa romanen ”Barnets tarv” af den prisvindende britiske forfatter Ian McEwan, der også er kendt for romanerne ”Soning” og ”Ved Chesil Beach – begge  filmatiseret og kan lånes på biblioteket.

Instruktør Richard Eyre
Storbritannien, 2017
Spilletid ca. 100 minutter

Tilmelding
Tilmelding sker via tilmeldingsbjælken til højre.

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.