Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Biblio Bio

Biblio Bio viser eftermiddagsfilm på Korsør Bibliotek den tredje onsdag i måneden kl. 14.00. Dette sker i samarbejde med Ældre Sagen i Korsør. Her har du mulighed for at se nye film, klassikere og film der ikke tidligere har været vist i de danske biografer

Eftermiddagsfilm på Korsør Bibliotek vises den tredje onsdag i måneden kl. 14.00. Dette sker i samarbejde med Ældre Sagen i Korsør. Her har du mulighed for at se nye film, klassikere, film er ikke tidligere har været vist i de danske biografer. Forestillingerne er åbne for alle og det er gratis. Husk tilmelding.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser.

Rørende drama om et utroligt venskab
Mod slutningen af sit styre af det udstrakte britiske imperium oplever Dronning Victoria overraskende et nyt venskab med den indiske kontorist Abdul. Abdul er taget til London for at fejre dronningens 50-års regentjubilæum, og til alles overraskelse viser hun interesse for den unge mand.
Det skaber modstand fra omgivelserne, der gør hvad de kan for at hindre det spirende venskab mellem det umage par. Hele hofstaben, inklusive tjenestefolkene, er rasende over, at en indfødt fra kolonierne bliver behandlet som jævnbyrdig, og ser gerne ryggen af ham hurtigst muligt. Intrigerne blomstrer, men trods modvilje og sabotage skaber de en alliance med loyalitet over for hinanden, som giver dronningen mulighed for at se verden med nye øjne.
Filmen er baseret på en sand historie.

I 2010 udgav forfatteren Shrabani Basu en bog af samme navn, om det specielle makkerskab på baggrund af to kilder: Abduls dagbog og Dronning Victorias notesbøger på urdu – et sprog, hun lærte af Abdul.  Denne bog ligger til grund for manus.

Medvirkende: Judi Dench, Ali Fazal, Tom Pigott-Smith og Eddie Izzard
Instruktør Stephen Frears
USA 2017
Spilletid ca. 106 minutter

Arrangementet er gratis - men husk tilmelding.

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.