Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Biblio Bio

Den første torsdag i hver måned vises der film kl. 19.00. Repertoiret er kunstneriske film, film fra eksotiske filmlande, nye såvel som gamle klassikere og film der ikke tidligere er har været vist i den lokale biograf.

Vi må desværre ikke annoncere med filmens titel udenfor biblioteket, men den kan måske gættes på nedenstående teaser, der kommer på hjemmesiden ca. 7 dage før filmen vises – og hvis ikke, så oplyses titlen på biblioteket.

Teaser:

En moderne western fra det dagens USA

Texasbrødrene Toby (Chris Pine) og Tanner (Ben Foster) har valgt hver deres vej i livet, indtil de finder sammen for at røve filialer af den bank, der truer med at sætte deres barndomshjem på tvangsauktion. For de to er de væbnede røverier et sidste middel til at genvinde den fremtid, der er blevet revet væk under dem. Retfærdigheden synes at være på brødrenes side lige indtil den usædvanligt stædige Texas Ranger, Marcus (spillet af Jeff Bridges), kommer på sporet af dem. Marcus er på udkig efter den sidste store fangst, før han går på pension, og han vil for enhver pris slutte på toppen. Brødrene planlægger et sidste røveri, der kan redde deres ejendom, og med politiet i hælene venter et endeligt voldsomt opgør.

Det gamle og nye vesten støder sammen i denne storslåede og bevægende film, hvor lovens håndhævere måske ikke går retfærdighedens ærinde og hvor forbrydere har god grund til at hævne sig på systemet.

Filmen var nomineret til 4 Oscars: Bedste film, Bedste originale manuskript, Bedste mandlige birolle (Jeff Bridges) og Bedste klipning.

Instruktør David Mackenzie, USA, 2016. Spilletid ca. 100 minutter

Tilmelding
Tilmelding sker via tilmeldingsbjælken til højre.

Film derhjemme
Kan du ikke vente til det bliver tid til at se film på bibliotekerne, så er der altid mulighed for at streame film via Filmstriben og bibliotekerne har også mange film til udlån.