Program 2026
SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL er tilbage lørdag d. 28. februar 2026. Her finder du en oversigt over alle aktiviteter, udstillerne og de mange brætspil du kan prøve.
Af Gunver Olsson
Hvad sker der? Du har mulighed for at prøve mere end 70 forskellige brætspil i alle mulige genrer. Her er noget for børnefamilierne, de unge og voksne. Her er gatewayspil og sværvægterspil. Frivillige og professionelle spilguider sørger for at du kommer godt i gang med hvert spil – de vigtigste regler og de første runder. Vi starter forfra ca. hver halve time.
Derudover kan du hilse på 20 danske spildesignere og teste deres nyeste WIPs, besøge danske spilfirmaer og -forhandleres stande, træde ind i eventspillet Viking Raiders præsenteret i samarbejde med Trelleborg og meget meget mere.
Tidspunkt: Lørdag d. 28. februar 2026 kl. 10-17
Sted: Slagelse Biblioteks bygninger, Stenstuegade 3 og 14 – lige i centrum af Slagelse
Billetpris: Gratis entre hele dagen! Ingen tilmelding heller!
Følg med her på hjemmesiden. Vi opdaterer løbende nyheder fra vores mange udstillere og hvad de tilbyder. Du kan se hvem, der er med lige herunder.
Bemærk: Børn under 12 år skal følges med en voksen til SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL.