Historien om Viking Raiders

Spildesigner Morten Billcliff fortæller om udviklingen og udgivelsen af årets eventspil.

Af Martin Houlind

Kig forbi Caféteket, Stenstuegade 7, hvor Morten Billcliff tager os med behind the scenes på Viking Raiders. Morten afholder to miniforedrag i løbet af dagen med mulighed for at stille spørgsmål bagefter.

 

Udviklingen af Viking Raiders: Fra idé til færdigt spil

Kom med bag kulisserne på Viking Raiders og få indblik i, hvordan et brætspil bliver til. Hør historien om rejsen fra den allerførste idé til det færdige spil - med fokus på visionen, spillets design, prototyper, spilmekanismer, omfattende spiltests, regeludvikling, artwork, økonomi og støtte fra fællesskabet og sociale netværk. 

Tidspunkt: Kl. 11. Sted: Caféteket, Stenstuegade 7

 

Udgivelsen af Viking Raiders: Fra hobbyprojekt til (meget lille) international forlagsvirksomhed

Hvordan går man fra at vide intet om spilbranchen til at udgive sit eget spil? Få fortællingen om vejen til selvudgivelse og udgivelse på flere sprog (dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk og kinesisk). Hør om deltagelse på nogle af verdens største spilmesser, Essen Spiel, UK Games Expo og GAMA. Hør om udfordringerne, succeserne og glæderne ved at drive eget forlag - business, logistik, marketing, branding og visionerne for fremtiden. Hvorfor overhovedet starte, og hvornår skal man egentlig stoppe?

Tidspunkt: Kl. 15. Sted: Caféteket, Stenstuegade 7