Sammen om bøgerne - LIVE

Udsolgt
Mød andre læseglade – hjemmefra.
Date
Tid
19:30 - 20:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Online
I samarbejde med
Bibliotekerne i Hillerød, Helsingør, Vejle, og Slagelse

Elsker du at tale om bøger – men mangler nogen at dele læseglæden med?
Så sæt dig godt til rette derhjemme, og vær med, når vi mødes online til en landsdækkende bogcafé arrangeret i samarbejde mellem bibliotekerne i Hillerød, Helsingør, Vejle, Brønderslev og Slagelse.

Her mødes læseinteresserede fra hele landet for at udveksle anbefalinger, dele oplevelser og opdage nye bøger, man måske ellers aldrig ville have fundet. Vi begynder fælles med et par særligt udvalgte anbefalinger fra bibliotekets formidlere, før vi deles ud i mindre grupper, hvor samtalen tager form ud fra to enkle spørgsmål:

  • Hvad vil du anbefale andre at læse?
  • Hvilken slags bog drømmer du selv om at læse?

Samtalerne foregår i hyggelige og uformelle rammer – du deltager bare med din nysgerrighed og lyst til at tale om bøger. Undervejs samler vi alles anbefalinger i chatten, så du bagefter får en fælles inspirationsliste fyldt med nye læseidéer.

Vi afslutter i plenum, hvor grupperne deler højdepunkter, og vi samler op på oplevelsen sammen.

Tilmeld dig via linket her på siden.