- Date
- Udløbet
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
Vincent har alt her i livet. Der er næsten ingen ende på hans succes og han er udmærket klar over det. Det eneste, hans liv ikke rummer fuldt ud, er den dér ubestemmelige følelse af at være lykkelig, altså sådan rigtig lykkelig med en familie, men så en skønne dag på vej mod et vigtigt møde strejker hans smarte bil oppe på en bjergvej langt fra storbyens sikre favntag. Ikke så langt derfra lever Pierre synligt afsondret fra det moderne samfund midt ude i den skønne natur, men har også tilstrækkeligt i det – eller har han? Deres veje krydser hinanden, da Pierre på sin helt egen sammenbidte facon tilbyder Vincent sin hjælp og en frokost. Med den skønneste udsigt over bjergene begynder noget at dukke frem i Vincent. Dagen efter vender han tilbage.
Filmen er instrueret af Éric Besnard, hvis seneste film i Danmark Délicieux om franske delikatesser anno 1789 er blevet vist her på biblioteket for et par år siden.
I hovedrollerne ses to af Frankrigs store nulevende skuespillere. Lambert Wilson som Vincent og Grégory Gadebois som Pierre.
Se trailer til filmen her.
Instruktør Éric Besnard
Frankrig 2023
Spilletid ca. 90 minutter
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.