For børn

De Dødes Nat

Når mørket falder på, og vinden tuder gennem Stenstuegade, vågner de døde endnu engang …

Af Katrine Jørgensen

Fredag den 31. oktober 2025 forvandler Slagelse Bibliotek sig til et sandt mareridt af gys, grin og gru for hele familien!

 

Uhygge for hele familien

Fra kl. 17.00 til 21.00 kan børn (fra ca. 3–10 år) og deres voksne opleve en aften fuld af (u)hyggelige aktiviteter.
I kan blandt andet:

  • Snige jer gennem Skræk’O’tekets uhyggelige forhindringsbane
  • Slå jer løs med klamt krea
  • Få lagt en uhyggelig make-up hos Make-up by Ghadir
  • Lytte til bloddryppende koncert med Skrallebang kl. 19

Men pas på! Rundt omkring lurer monstre, zombier, hekse og andre mystiske væsener i de mørke kroge af biblioteket – og de elsker at få besøg … hvis du altså tør!

Praktisk info

📍 Sted: Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 14, 4200 Slagelse
📅 Dato: Fredag den 31. oktober 2025
🕔 Tid: Kl. 17.00–21.00
🎃 Alder: Børn ca. 3–10 år og deres voksne

Bemærk: Rædselskælderen holder lukket i år – men der er stadig uhygge nok til alle!

De Dødes Nat på biblioteket henvender sig i år til de 3-10-årige.

Følg med i seneste nyt, gys og overraskelser på
👉 facebook.com/dedoedesnat og dedødesnat.dk