For voksne

Kulturens Preppingmiddag

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Byrådssalen
Caspar Brands Plads 6,
4220 Korsør
Tag plads ved langbordet til en anderledes middag, hvor vi sammen undersøger, hvad vi har brug for kulturelt, menneskeligt og mentalt, når hverdagen pludselig forandrer sig.

Vi kender den officielle liste over ting, det er godt at have klar i en krisesituation: vand, mad, batterier og andre fornødenheder. Men hvad skal vi kunne sammen, hvis hverdagen slår sprækker?

Til Kulturens Preppingmiddag inviterer vi lokale borgere og kulturaktører omkring et fælles langbord for at undersøge netop dét spørgsmål. For måske handler beredskab også om at vide, hvordan man samler mennesker og skaber mening, håb og fællesskab, når vores vante rammer bliver udfordret.

Over to timer serverer vi en særlig preppingmenu for både maven og samtalen. Undervejs bliver middagen iscenesat, og gennem spørgsmål og små greb bliver der åbnet for deltagernes forskellige erfaringer, perspektiver og idéer.

Du behøver ikke vide noget om beredskab, og der er ingen rigtige svar. Du skal bare have lyst til at lytte, tænke højt, spise med og bidrage til samtalen om, hvad kultur og fællesskaber kan betyde, når verden bliver usikker.

Arrangør: NXT / Kulturens Analyseinstitut

Om Sammen om Beredskab:
Onsdag den 28. oktober inviterer Korsør Kulturhus og Slagelse Bibliotekerne i samarbejde med DR, Østifterne og Dansk Folkeoplysnings Samråd til en dag fyldt med oplevelser, aktiviteter, talks og fællesskab for både børn og voksne. 

Prøv kræfter med førstehjælp, test din viden om drikkevand, mød det lokale beredskab, udfordr dig selv på FGU's beredskabsbane eller slå dig løs i Gerlevs legecontainer.
De åbne aktiviteter foregår primært kl. 14.00-20.00 på og omkring Korsør Gamle Rådhus, mens talks foregår i Korsør Kulturhus. Du kan også opleve foredraget Ind i krisens maskinrum

Læs mere om Beredskabsdagen HER