Sammen om beredskab i Korsør
Beredskabsdag i Korsør: Hvad gør vi, hvis hverdagen pludselig bliver anderledes? Og hvordan kan vi blive bedre til at passe på os selv og hinanden?
Af Katrine Jørgensen
Onsdag den 28. oktober inviterer vi til en KÆMPE beredskabsdag i Korsør fyldt med oplevelser, aktiviteter, talks og fællesskab for både børn og voksne.
Beredskab handler nemlig ikke kun om vand, dåsemad og batterier. Det handler også om, hvordan vi hjælper hinanden, finder troværdig information og står sammen, når noget uventet sker.
Til Beredskabsdagen kan du blandt andet prøve kræfter med førstehjælp, teste din viden om drikkevand, møde det lokale beredskab, udfordre dig selv på FGU's beredskabsbane, prøve yoga, hilse på politi og brandvæsen eller slå dig løs i Gerlevs legecontainer. Det og meget mere kan du opleve til Beredskabsdagen!
Du kan også opleve talks og samtaler om beredskab, blandt andet Alene i Vildmarken og Ind i krisens maskinrum.
Mellem kl. 19.00 og 20.00 kan du også opleve DR's Aftenshow, der forventes at sende live fra beredskabsdagen på Korsør Rådhus. Kom forbi og oplev stemningen, mød nogle af dagens deltagere og få et indblik i, hvordan tv bliver til.
I samme tidsrum optræder Storebæltskoret med sang og fællessang som en festlig afslutning på dagens program.
Som del af beredskabsdagen vil mere end 500 elever fra hele Slagelse Kommune undersøge spørgsmålet "Hvordan ved man, om man kan stole på det, man ser og hører? Det sker, når DR’s liveshow I Sandhedens Tjeneste gæster Storebæltshallen i Korsør onsdag den 28. oktober. Arrangementet er kun for skoler.
Praktisk
Onsdag 28. oktober 2026
Beredskabsdagen foregår på Korsør Rådhus, Caspar Brands Plads, Korsør Kulturhus og i Storebæltshallen.
De åbne aktiviteter på og omkring Korsør Rådhus foregår primært kl. 14-20.
Det er gratis at deltage.
Nogle aktiviteter kræver en gratis billet.
Følg også Facebook-begivenheden og få besked, når der kommer nyt.
Vi glæder os til en dag med viden, oplevelser, fællesskab og handlekraft!
Arrangementet er en del af DR's landsdækkende indsats Sammen om beredskab og gennemføres i samarbejde mellem DR, Østifterne, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Bibliotekernes Temasamarbejde samt en masse lokale samarbejdspartnere og Korsør Kulturhus.
Læs mere og tilmeld dig her:
- Middag: Kulturens Preppingmiddag
- Foredrag: Kriseparat – Klar dig selv i 3 døgn
- Foredrag: TALK: Dit naturlige beredskab – med Bente Boisen fra Alene i vildmarken
- Foredrag: Ind i krisens maskinrum: Mød dem, der stod midt i beslutningerne
- Åbne aktiviteter og boder på Caspar Brandts Plads og i Korsør Gamle Rådhus fra kl. 14-20.
- Guidet fælleslæsning kl. 15-16 (aflyst grundet manglende tilmeldinger)
- Guidet fælleslæsning kl. 17-18 (aflyst grundet manglende tilmeldinger)
- Blid yoga og meditation
- Yoga - berolig dit nervesystem
- Mød Aftenshowet til Beredskabsdagen
- Storebæltskoret synger håbet frem
Det samlede program for dagen
Glæd dig til en inspirerende dag, hvor beredskab handler om meget mere end nødradioer og konserves. Vi sætter fokus på fællesskab, handlekraft, viden og de færdigheder, der gør os stærkere sammen.
I Sandhedens Tjeneste
Mere end 500 elever fra hele Slagelse Kommune undersøger spørgsmålet "Hvordan ved man, om man kan stole på det, man ser og hører? med DR’s liveshow I Sandhedens Tjeneste.
Afholdes i Storebæltshallen. Kun for skoler.Kulturens Preppingmiddag kl. 16-18.
Start dagen med en middag, hvor mad, samtaler og fællesskab danner rammen om nye perspektiver på beredskab.
Afholdes i Korsør Rådhus, Byrådssalen. Kræver billet.Kriseparat – Klar dig selv i 3 døgn kl. 18:30-19:30.
Få de vigtigste råd til, hvordan du og din familie kan stå stærkere, hvis hverdagen pludselig bliver udfordret.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver billet.TALK / Dit naturlige beredskab - med Bente Boisen fra Alene i Vildmarken kl. 17:45-19:00.
Mød Bente Boisen og Simone Gustafsen og hør, hvad naturen kan lære os om overlevelse, samarbejde og mental styrke.
Afholdes i Korsør Kulturhus. Kræver billet.Ind i krisens maskinrum kl. 19:30-21:30.
Kom tæt på dem, der stod midt i nogle af de svære beslutninger under store kriser, og få et unikt indblik i virkelighedens beredskab.
Afholdes i Korsør Kulturhus. Kræver billet.Guidet fælleslæsning kl. 15-16 og 17-18. (Aflyses grundet manglende tilmeldinger)
Sæt tempoet ned og oplev, hvordan historier, samtaler og fællesskab kan styrke vores mentale beredskab.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver billet. Aflyses.Blid yoga og meditation kl. 14-15.
Prøv en times yoga og kom ned i gear.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver billet.Yoga - berolig dit nervesystem kl. 17-18.
Prøv yoga og berolig dit nervesystem med en times yoga.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver billet.Mød Aftenshowet til Beredskabsdagen kl. 19-20.
Aftenshowet forventes at sende live fra Korsør Rådhus. Kom og oplev stemningen og se hvordan tv bliver til.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver ikke billet.Storebæltskoret synger håbet frem kl. 19:30-20.
Beredskabsdage afsluttes med sang, fællesskab og håb, når Storebæltskoret gæster Korsør gamle rådhus.
Afholdes i Korsør Rådhus. Kræver ikke billet.Åbne aktiviteter og boder kl. 14.00-20.00.
I Korsør Gamle Rådhus og på Caspar Brandts Plads kan du gå på opdagelse i en lang række gratis aktiviteter for både børn og voksne.
Hvad kan du opleve?
* Få konkrete råd om hjemmeberedskab hos Beredskabsforbundet
* Lav venskabsarmbånd i Beredskabsvennernes kreative perleworkshop kl. 14-17
* Besøg Kreativ Fritids åbne håndarbejdscafé og syværksted
* Test din viden i Folk & Sikkerheds drikkevandsquiz
* Prøv hjertemassage og lær om førstehjælp hos Hjerteforeningen
* Byg din egen beredskabskasse sammen med Red Barnet
* Tag udfordringen op på FGU Korsørs beredskabsbane
* Deltag i samtaler om fællesskab og mental robusthed
* Oplev brandbiler på Caspar Brands Plads
* Prøv digital brandslukning med Slagelse Brand og Redning
* Hils på politiet og oplev en politibil på tæt hold.
* Prøv Gerlevs lege- og klatrecontainer med sjove aktiviteter for hele familien
Alle aktiviteter er gratis, og de fleste er åbne drop-in tilbud. Tag familien, naboen eller en god ven med til en dag fyldt med oplevelser, ny viden og fællesskab.