For børn

Sommerbogen 2025

Vil du være med i konkurrencen om at tømme en boghandel – og samtidig læse nogle virkelig gode bøger?

Af Gunver Olsson

Sommerbogen 2025

Hvad er Sommerbogen?

Sommerbogen har gennem mere end 20 år været folkebibliotekernes landsdækkende læselystkampagne, som har til formål at stimulere børnenes læseglæde, samt gøre det muligt for børnene at lade sig inspirere af hinanden.

For at være med i konkurrencen skal du:

Være mellem 6 og 15 år
Hente et udfordringsark på biblioteket
Læse 3 bøger efter eget valg
Skrive anmeldelser af de 3 bøger
Løse 10 læseudfordringer
Aflevere dit udfordringsark på biblioteket senest 16. august

Det er helt gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig. 

Alle deltagende børn får lov til at vælge en bog-præmie på biblioteket, når de afleverer udfordringsarket. Der er kun 1 bogpræmie pr barn.

Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 nationale hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter (værdi max 5.000 kr.)

Du kan hente dit udfordringsark på biblioteket eller du kan udfylde det lige herunder - og selv printe det til aflevering på biblioteket. 

10 udfordringer og kun 3 bøger? Hvordan løser jeg det?

Ja, det kræver selvfølgelig lidt, men det er egentlig let nok. Du kan nemlig løse mere end bare en udfordring pr bog du læser og måske endda løse virkelig mange på samme tid! 

Læs i en hule,
mens du spiser en is,
kun med lys fra lommelygten

Og vupti, så har du klaret tre udfordringer på samme tid. Hvis du oveni vælger en bog på mere end 350 sider af en forfatter, du aldrig har læst før... Ja, så fik du lige klaret to ekstra udfordringer og du er oppe på fem - og det er kun på en enkelt bog. Er du kreativ og opmærksom kan du koble de mange udfordringer sammen på talrige måder. 

Hvilke bøger må jeg læse? 

Kort sagt, så må du vælge en hvilken som helst bog du finder spændende. Det kan være fakta-bøger om alt fra hajer til enhjørninge eller din favorit fodboldsspiller. Det kan være fantasy, gys, graphic novels eller hvad du har lyst til. Det vigtigste er at vælge bøger, der interesserer dig og som du har lyst til at læse. 

Vi har sat et par af vores favoritter ind lige her nedenunder og på børnebibliotekerne er der udstillinger med massevis af bøger - og vi er selvfølgelig klar til at hjælpe dig med at vælge bøger.

Sommerbogen 2025