For børn

Ramasjang redder vandsalamanderen

...og du kan hjælpe! Igen i år står Ramasjang bag indsatsen med at redde et af den danske naturs truede dyr. I år er turen kommet til de små vandsalamandere. Bliv klogere på hvordan du kan hjælpe naturen lidt på vej.

Af Gunver Olsson

Ramasjang Redder vandsalamanderen
Ramasjang Redder vandsalamanderen

Siden 2018 har 3-9-årige børn i hele landet lært hvordan de kan hjælpe bier, frøer, pindsvin, fugle, havets dyr, sommerfugle og flagermus. Nu er turen kommet til vandsalamanderen. 

Vandsalamandere mangler steder at bo. Om foråret bor vandsalamandere i vand. Når det bliver sommer, går de på land for at finde et sted, de kan bo om vinteren. Derfor kalder Ramasjang på alle Danmarks børn og beder dem om at hjælpe vandsalamandere ved at bygge stenbunker, som de kan flytte ind. Stenbunker gør nemlig meget godt for både vandsalamanderen og mange andre dyr. 

Aktivitetshæfte
Har du lyst til at lære mere har Ramasjang Redder lavet et aktivitetshæfte du kan printe lige herunder.

Hvordan laver man den helt rette stenbunke?
Byg en stenbunke udenfor, som vandsalamanderen kan gemme sig i, når den går fra vand
til land om sommeren. Stenbunken bliver også et populært hotel for både insekter og
andre smådyr jeres nærområde.

Materialer:
Forskellige sten – murbrokker eller lign. kan også bruges
Døde grene, kviste, rødder, visne blade og mindre sten

Sådan gør I:
1. Find et sted udenfor, hvor I gerne må bygge en stenbunke.
2. Find sten i forskellige størrelser og læg dem i en bunke. Der er godt, hvis I kan fjerne
noget jord, inden I bygger stenbunken, så nogle af stenene kan ligge under jorden. 
3. Det er vigtigt, at I ikke anvender beton eller lign. til at stabilisere stenene. Beton vil
nemlig lukke hullerne, som vandsalamanderen og andre smådyr kravler ind ad. Brug
gerne jord i stedet.
4. Tilføj døde grene, kviste, rødder, visne blade og mindre sten til jeres stenbunke.
5. Nu er stenbunken klar til, at vandsalamanderen og andre smådyr kan bruge den
som gemmested. 
Kilde: Ramasjang Redder

Leg Salamander-skjul 
Salamanderskjul er en sjov gemmeleg, hvor én deltager er en vandsalamander, og resten er sten, der skal hjælpe vandsalamanderen med at gemme sig. 

I kan finde beskrivelsen af legen i filen lige herunder - eller måske kan I lære den ved at se videoen.

Kredit og kilde: Legen er udviklet af FDF og kan findes i deres legebase.

Læs og lær meget mere
På Ramasjang Redder kan du finde masser af film og serier om vandsalamanderen. Du kan også finde film, hvor du selv kan lære at tegne en vandsalamander!