Slagelse Kommunes Kunstfond

Formålet med Slagelse Kommunes Kunstfond er at fremme interessen og forståelsen for kunst ved at gøre kunsten tilgængelig og synlig for borgerne.

Hvad er Slagelse Kommunes Kunstfond?

Slagelse Kommunes Kunstfond er en kunstsamling, der er skabt med henblik på at fremme interessen og forståelsen for vor tids kunst. Samlingen består af mange forskellige kunstarter og viser en stor brede i, hvordan kunsten har været i de sidste ca. 40 år.
Samlingen består af kunstværker indkøbt af både politikere, fagfolk og borgere. Samlingen indeholder værker af lokale kunstnere, men også nationale og internationale kunstnere er rigt repræsenterede. Næsten 1500 værker: malerier, litografier, keramik, glas og mange andre billedmæssige udtryksformer er gennem de sidste 40 år indkøbt til samlingen for kommunale midler i de tidligere Korsør og Slagelse kommuner.

Hvem kan benytte den?
Både kommunale og private virksomheder i Slagelse kommune kan låne fra samlingen. Idéen er at værkerne skal ud og komme borgerne til gode og være synlige.

Værs’go at gå på opdagelse i www.kunstfond.dk og rigtig god fornøjelse.