For børn

Efterårsferie for hele familien

Efterårsferien står for døren, og vi har fyldt kalenderen med spændende aktiviteter for børn og deres forældre. Uanset om I er til skraldequiz, rumrejser, teater, musik eller kreativt genbrug, er der masser af oplevelser at gå på opdagelse i.

Af Katrine Jørgensen

Kulturpiraternes Skraldequiz – vind en præmie!

I hele uge 42 kan børn og voksne gå på jagt efter viden om affald og genbrug i Kulturpiraternes sjove ferie-skraldequiz.
Har du styr på, hvor syltetøjsglasset skal hen, eller hvordan du kan give en gammel bluse nyt liv? Kig forbi dit lokale bibliotek – Slagelse, Korsør eller Skælskør – lørdag d. 11. oktober kl. 10-17 og deltag gratis.
Alle kan være med, og der trækkes en heldig vinder af quizzen den 21. oktober.

Børneteater: Pyjamas Venner

Glæd jer til en magisk forestilling fuld af leg, venskab og fantasidyr.
To veninder inviterer børn og voksne ind i et eventyrligt univers med dyner, drømme og akrobatik.
Skælskør Bibliotek – mandag d. 13. oktober kl. 10.30-11.10
Alder: 4-8 år · Gratis, men kræver tilmelding HER

Rumrejsen – universet helt tæt på

Hop med ind i et oppusteligt planetarium og tag på en guidet tur blandt stjerner, planeter og galakser sammen med en naturvejleder fra Brorfelde Observatorium.
Skælskør Bibliotek – tirsdag d. 14. oktober kl. 10-13
Alder: 8-12 år · Gratis, men kræver tilmelding.

Pyjamas Bio

Vi mødes i Kosmorama til en hyggelig halv time, hvor bibliotekaren læser højt, og der vises små film, mens vi putter med vores dyne og bamse – og selvfølgelig har vi alle nattøj på. Vi anbefaler at du køber billetter på forhånd for at undgå at blive mødt af et eventuelt udsolgt i døren. Det koster 10,- pr. næse at deltage, men bamsesnuder er gratis.

Kosmorama Skælskør - tirsdag d. 14. oktober 2025 kl.18:00 - 18:30

Børneteater: Fra mig til dig

En poetisk og rørende fortælling om drengen Omar, hans drageflyvning og mødet med en ny verden.
Korsør Bibliotek – onsdag d. 15. oktober kl. 10.30-11.10 (udsolgt) og kl. 11:45-12:20. 
Alder: 2-7 år · Gratis, men kræver tilmelding HER

Børnekoncert: Faster Cools Familie Diskotek

Kom og dans med, når DJ Faster Cool inviterer hele familien til en sprudlende dansefest med musik, teater og masser af energi.
Slagelse Bibliotek – fredag d. 17. oktober kl. 10.30-11.15
Alder: 3-9 år · Gratis, men kræver tilmelding HER

Workshop: Fra skrald til legetøj – Space Trashbots

Byg din helt egen fantasifulde robot ud af sjovt genbrugsmateriale sammen med kunstneren David Nielsen.
Slagelse Bibliotek – lørdag d. 18. oktober kl. 10-12
Alder: Fra 6 år · Pris: 20 kr. pr. deltager · Kræver tilmelding.

Børneudstillinger

Snyd heller ikke dig selv for de to børneudstillinger i efterårsferien.

Ta’ på tur i de danske farvande Korsør Bibliotek

Har du styr på tang, hornfisk og søstjerner. Og er du glad for en frisk havbrise? Så besøg vores udstilling for børn på Korsør Bibliotek. Ta’ kutteren ud på det dybe vand og hjælp biologen Søren Havdrup med at lave spændende videnskabelige undersøgelser af havets mange dyr, fisk og sjove planter. Måske ser du en rødspætte og hører et marsvin kalde… Rigtig god tur, skipper:)

Vores solsystem og forbi – en rejse ud i det uendelige på Skælskør Bibliotek

Er du klar til at tage på en spændende opdagelsesrejse blandt stjerner, planeter og galakser? I vores nye udstilling på Skælskør Bibliotek kan du udforske det fantastiske univers, som vores solsystem er en mikroskopisk del af. Gennem sjove aktiviteter og spændende fortællinger kan du blandt andet lære om vores eget solsystemet og fjerne stjerner og galakser.

Bliv Kulturpirat!

Kulturpiraterne er en gratis kulturklub for børnefamilier. Som medlem får I løbende invitationer til aktiviteter, forestillinger og kreative workshops.
Læs mere og meld jer ind på www.kulturpiraterne.dk

Praktisk:
De fleste aktiviteter er gratis, men nogle kræver tilmelding – husk at tjekke arrangementernes detaljer på vores hjemmeside.

Kom og vær med til en uge fyldt med fantasi, fællesskab og sjove oplevelser for hele familien!