Nyt bibliotekspunkt i Sørbymagle Brugs

Slagelse Bibliotekerne har åbnet et nyt bibliotekspunkt i Sørbymagle Brugs. Det betyder, at du nu nemt og fleksibelt kan hente og aflevere biblioteksbøger i hele butikkens åbningstid – lige dér, hvor mange i forvejen kommer forbi i hverdagen.

Af Katrine Jørgensen

Det nye bibliotekspunkt fungerer som en selvbetjeningsløsning. Med dit bibliotekslogin kan du:

  • Afhente materialer, du har bestilt hjemmefra
  • Aflevere lånte bøger og andre materialer
  • Få adgang til bibliotekets service på dine egne tidspunkter

Formålet med det nye bibliotekspunkt er at gøre bibliotekstilbuddet mere tilgængeligt for endnu flere borgere i Slagelse Kommune. Vi ønsker, at alle – uanset hvor de bor – nemt kan få adgang til gode bøger, faglitteratur og andre materialer fra biblioteket.

Med placeringen i Sørbymagle Brugs bliver det muligt at kombinere hverdagsindkøbene med et hurtigt biblioteksbesøg.

Vi glæder os over at kunne tilbyde denne service og håber, at mange borgere i lokalområdet vil få glæde af den nye mulighed.