Livestream: Hvem forsvarer demokratiet? Magt og legitimitet i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik

Kampvogn
Kampvogn
Hvad kræver det at forsvare demokratiet?

Forsvar og sikkerhed er ikke kun våben og soldater. Det handler også om, hvem der tager beslutningerne og hvem der har kontrol. Er det regeringen, Folketinget, Forsvaret – eller NATO?
Date
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Adresse

Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark

Hvad sker der, når politik bliver hastig, hemmelig og international? Hvem kan borgerne regne med, og hvad betyder det for os, når beslutninger om sikkerhed træffes uden fuld åbenhed? Hvis demokratiet skal forsvares, hvem holder så vagt? Og hvad kræver det egentlig at forsvare et demokrati?

Til denne livestream zoomer Kristian Søby Kristensen, chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, ind på magt, legitimitet og demokrati i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Foredraget er baseret på den kommende bog i Magtudredningsserien 'Hvem forsvarer demokratiet? Magt og legitimitet i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik' af Niels Byrjalsen, Kristian Søby Kristensen & Anders Wivel.

Livestreamingen består af 45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Samtalen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. Livestreamingen er en del af Folkeuniversitetets formidling af Magtudredningen 2.0 – forskning, der undersøger, hvem der har magten i Danmark, hvordan den udøves, fordeles og udfordres i et moderne demokrati.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.