Folketinget er blevet mere effektivt – men også mere presset. Lovbehandlingerne går hurtigere, men det kan have en pris for både kvaliteten, åbenheden og politikernes mulighed for at gå i dybden.
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
Til denne livestream giver professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen et indblik i hverdagen bag de politiske processer og rejser spørgsmålet: Kan man lovgive hurtigere uden at miste demokratisk fodfæste?
Foredraget er baseret på bogen 'Det effektive men fortravlede Folketing', hvor Helene Helboe, Peter B. Mortensen og Jonas Herby undersøger, hvordan arbejdet på Christiansborg har forandret sig i takt med kravet om hurtigere lovgivning, større kontrol og flere opgaver.
Livestreamingen består af 45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Samtalen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen. Livestreamingen er en del af Folkeuniversitetets formidling af Magtudredningen 2.0 – forskning, der undersøger, hvem der har magten i Danmark, hvordan den udøves, fordeles og udfordres i et moderne demokrati.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.