
- Date
- Tid
- 18:30 - 19:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
De satte i 2023 årstal på, hvornår vores nuværende CO2-udledninger har presset de livsvigtige atlantiske havstrømme (AMOC) til et punkt, hvor de risikerer at kollapse. Hvis det sker, kan vi ikke længere spole klimaforandringerne tilbage – vi har ramt et tipping point.
Det vil være en stille klimakatastrofe. For klimaet forandrer sig langsomt, og det er svært at se og mærke ændringerne. Men den dag, vi rammer et tipping point, kommer det pludselig til at gå stærkt, hurtigere end vi kan nå at tilpasse os.
Hør Peter Ditlevsen fortælle, hvilke modeller der ligger til grund for deres beregninger, hvorfor andre studier er nået frem til andre konklusioner, og hvordan vi som samfund skal handle på de forskelligartede scenarier. For hvad kommer en svækkelse eller et egentlig kollaps af AMOC til at betyde for vores klima, globalt og i Danmark?
45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding åbnes 12. august kl. 10.00.
Om sæsonens livestream:
Livestreamingen er led i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs formidlingssatsning VidenSkaber, støttet af Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. I 2025-2026 er temaet ”Hvad sker der, når havet forandrer sig?”