
- Date
- Udløbet
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- I samarbejde med
- Ældre Sagens lokalkomité i Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
Den tidligere supermodel Lee Miller, spillet af den Oscarvindende skuespiller Kate Winslet, rejser til frontlinjen under Anden Verdenskrig som krigsfotograf på en mission for magasinet Vogue for at afsløre skjulte sandheder om Nazityskland. På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.
Lee Miller var en banebrydende amerikansk krigskorrespondent og fotograf, der dækkede Anden Verdenskrig i Europa for britiske Vogue. Som midaldrende kvinde nægtede hun kun at blive husket som en fotomodel og mandlige kunstneres muse. Lee Miller trodsede tidens forventninger og kutymer og rejste til Europa for at rapportere fra frontlinjen. Der brugte hun sit Rolleiflex-kamera til at afsløre naziregimets hadefulde og afskyelige sandheder. Hvad Lee fangede på film i Dachau og i hele Europa, var chokerende og forfærdeligt. Hendes fotografier af krigen, dens ofre og dens konsekvenser forbliver blandt de mest betydningsfulde og historisk vigtige fra Anden Verdenskrig. Hun ændrede krigsfotografiet for evigt, men Lee betalte en enorm personlig pris for det, hun var vidne til, og de historier, hun kæmpede for at fortælle.
Her i 2025 har den danske forfatter Irene Pedersen skrevet en biografisk roman om Lee Miller. ”Kvinden i Hitlers badekar” kan lånes på biblioteket.
Biografi skrevet af Lee Millers søn Antony Penrose ”The Life of Lee Miller” kan lånes gennem bibliotek.dk
På DRTV ligger der for tiden en portrætfilm om skuespilleren Kate Winslet.
Hvis du vil vide mere om Lee Miller, har hendes søn Antony Penrose oprettet Lee Miller Archives, med det formål at udbrede kendskabet til Lee Miller og hendes værker.
Det Kongelige Bibliotek havde i 2022/2023 en stor Lee Miller udstilling i Den Sorte Diamant. Omtalen af denne udstilling kan ses her.
Instruktør Ellen Kuras
Storbritannien 2024
Spilletid ca. 120 minutter
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.