
- Date
- Tid
- 10:00 - 17:00
- Sted
- Biblioteket Slagelse
- Adresse
-
Stenstuegade 14
4200 Slagelse
Danmark
Når du går på opdagelse i udstillingen kan du bl.a. omdanne en digital græsplæne til en blomstereng, fange og se nærmere på forskellige dyr i vandhullet og gå på opdagelse i nattemørket gennem en sansevæg. Eller fordybe jer i en af de fire fortællinger, der knytter sig til områderne – eller resten af bibliotekets samling, der har fokus på bøger om natur, dyr i naturen, bæredygtighed osv.
Der er masser at tage sig til og megen viden at hente og det er helt gratis at lege med i udstillingen.
Baggrund:
Udstillingen har fokus på at børnene skal lege sig til naturforbundethed i form af et oplevet ”venskab” med naturen, der bygger på nysgerrighed, empati og sjove fælles oplevelser. Gennem legen får de en forståelse af, at alle levende væsener – lige som du og jeg – har brug for mad og et sted at bo.
Experimentarium har med projektet Venner med naturen med bl.a. Friluftsrådet, Grønne Spirer, Danmarks Naturfredningsforening og Bibliotekerne udviklet et unikt, interaktivt oplevelsesunivers.