Sankt Hans - Hekse i litteraturen
Heksefeberen er tilbage i litteraturen!
Af Katrine Jørgensen
Både i Danmark og internationalt ser vi lige nu en bølge af romaner, hvor heksen træder frem som hovedperson. I bøger som Voksbarnet af Olga Ravn og Hekseflod af Margaret Meyer får "heksene" en stemme. Denne nye litterære strømning, kaldet witcherature, genbesøger historiens mørkeste kapitler og giver plads til de kvinder, der engang blev forfulgt, gjort tavse og brændt på bålet.
Olga Ravns Voksbarnet bygger på virkelige begivenheder fra 1600-tallets Nordjylland og fortæller om kvindefællesskaber midt i heksejagtens rædsler. Hos Margaret Meyer rammer heksefeberen den engelske landsby, i Hekseflod, som en altopslugende flodbølge i 1645.
Men heksen i litteraturen er ikke kun offer. Hun er også magisk, mystisk og modig. I Heksens alfabet undersøger Nanna Goul hekseri som identitet og sprog. Maren Uthaug blander samfundssatire og magi i 11 %, mens Chris Vuklisevic i Te til ånderne forener det overnaturlige med det dybt menneskelige.
Gennem tiden har heksen symboliseret det vilde og uregerlige – kvinden, der danser i måneskin, taler med planter, kender naturens hemmeligheder og nægter at bøje sig for autoriteter. Dagens hekseromaner trækker på netop dette billede og udforsker det okkulte og det feminine som både kraft og gåde.
I anledning af sankthansaften, hvor vi hellere vil mindes end brænde heksene, har vi samlet en række fascinerende bøger om trolddom, hekseri og historiske hekseprocesser.
Er du klar til at tage på litterær heksejagt? Så har vi bøgerne, der kaster magi over din læsning.