For pressen
Her kan der findes informationer til brug af pressen samt billeder, der frit kan bruges.
Af Gunver Olsson
Hvad er SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL?
SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL er en af Danmarks største brætspilsmesser. Eventet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Slagelse Bibliotekerne og Brætspilsnørderne, Birgitte og Allan Beyer.
Rygraden i messen udgøres af de mange frivillige og professionelle spilguider. De sørger for, at gæsterne bliver introduceret til mere end 50 nye brætspil i forskellige genrer og sværhedsgrader. Ligesom til de store udenlandske spilmesser får man ikke nødvendigvis mulighed for at spille færdig, men man får en god indføring i regler og de første spillerunder. Det giver et godt indtryk af brætspillet og den spiloplevelse, som det byder på.
For Slagelse Bibliotek er brætspil en kulturoplevelse på linje med film og romaner. Brætspil er som oftest også en social oplevelse, der både giver mulighed for at opdyrke fællesskaber og fordybelse. Derfor stiller biblioteket også de mange brætspil fra SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL til rådighed i udlånet, så man kan låne det nye yndlingsspil med hjem og fortsætte spillet derhjemme.
Facts om SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL
SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL 2026 foregår d. 28. februar 2026 kl. 10-17.
Aktiviteterne til SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL 2026 fordeler sig over XX kvm – på begge etager i Slagelse Bibliotek samt de tilhørende mødelokaler i Stenstuegade 3.
Du kan prøve mere end 50 forskellige spil på messen – brætspil, figurspil og rollespil.
14 frivillige spilguider er klar til at hjælpe dig godt i gang.
7 professionelle brætspilsaktører har stande hvor de spiller og sælger brætspil: Faraos Cigarer, Spilbræt, Danspil, Game Inventors, Snak Selskabsspil, Tactic og Norsker Games.
5 danske brætspilsdesignere fremviser deres spiludgivelser og tester deres nyeste WIPs (works in progress): Ulrik Madsen (Arctic Race), Aske Christiansen (Living Forest), Kasper Lapp (Magic Maze), Mads Fløe (Shake That City), Nikolaj Christensen (Pencil Pirates).
Asmodee Nordics har sponsoreret en stor spilpræmie til årets konkurrence, og alle kan deltage.
Plakaten og logoet til SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL 2026 er tegnet af Simon Eskildsen.
I 2025 havde SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL ca. 1500 besøgende igennem døren. Hovedparten af gæsterne kom fra Sjælland, men 14% var fra hovedstadsområdet. Også brætspilsentusiaster fra både Fyn og Lolland Falster lagde vejen forbi Slagelse.
Slagelse Bibliotekerne byder altid på gratis kaffe til arrangementet. I 2025 blev det til 50 liter kaffe.
SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL afholdes én gang om året, den sidste lørdag i februar. Første gang var d. 26. februar 2022.
Kontaktinfo:
Martin Houlind er eventkoordinator på SLAGELSE SPILLER BRÆTSPIL.
Tlf. 21739859
Email: mahaz@slagelse.dk
Billedmateriale kan frit bruges af pressen.
Billeder fra Brætspilsfestival 2025: Fotograf Evan Hemmingsen.
Plakaten og logo 2026: Tegner Simon Eskildsen.