Læs med de kendte
Af biblioteket
Hvilke bøger ligger på natbordet hos dem, vi ser på lærredet, hører i radioen og citerer på sociale medier?
Anne Hathaway
Anne Hathaway har nærmest gjort en karriere ud af bøger, der bliver til film. Fra "The Princess Diaries" og "The Devil Wears Prada" til "One Day", "The Witches" og "The Idea of You" har Hathaway igen og igen fundet vej fra bogsiderne til det store lærred.
Florence Pugh
Florence Pugh har på få år etableret sig som en af sin generations mest markante skuespillere. Hun kan spille isnende urovækkende i “Midsommar”, glamourøs i “Oppenheimer” og kampklar som Yelena Belova i Marvel-universet.
Nu spiller hun Cathy Ames i Netflixs miniserie baseret på John Steinbecks klassiker “Øst for Paradis”. Serien følger familierne Trask og Hamilton gennem flere generationer og kredser om kampen mellem det gode og det onde.
Lupita Nyong'o
Den kenyansk-mexicanske oscarvindende skuespiller slog igennem som Patsey i “12 Years a Slave” i 2013 og har siden bevæget sig ubesværet mellem store franchises som “Star Wars” og “Black Panther”, spillet hovedroller i gyserfilm og lagt stemme til flere animationsfigurer.
Udover at være skuespiller er Lupita Nyong'o også særligt aktiv inden for forskellige velgørende og aktivistiske foreninger. Hun er med andre ord ikke nem at sætte i bås. Og det samme gælder hendes læsesmag.
Taylor Swift
Taylor Swift er en af de bedst sælgende musikere nogensinde, og i mere end et årti har hendes musik fyldt radioen, arenaer og høretelefoner.
Udover at stå på scenen, vinde priser og skrive sange - senest sangen "I Knew It, I Knew You" til den kommende "Toy Story 5", så er hun lidt af en læsehest. Hun læser nemlig mere eller mindre hele tiden; starter ofte en ny lydbog, så snart hun har afsluttet den forrige.
Kilder
Der findes flere personer og sider, der har dedikeret enorme mængder af tid til at finde ud af hvad, de kendte læser. Blandt dem er f.eks. @simulac.room og Jack Edwards med profilen @celebbookrecs på Instagram.