Danmarks Grundlove siden 1849

”Med Lov Skal Man Land Bygge”. Dette citat, som pryder Københavns Byret og oprindeligt stammer fra Valdemar 2. Sejrs Jyske Lov fra 1241, giver et solidt billede af lovens betydning for et land: uden love, ingen regler og uden regler, ingen rammer.

Danmark har kunnet bryste sig af at være et folkestyre siden indførelsen af den første grundlov – også kaldet Junigrundloven – den 5. juni 1849.

Siden da har grundloven gennemgået en række ændringer, hvilket har medført, at Danmark siden 1849 ikke har haft én, men fire udgaver af grundloven.

Her kan du blive lidt klogere på, hvordan grundloven har ændret sig, og hvad det har haft af betydning for den danske befolkning.

1849: I revolutionernes skygge

Danmarks første grundlov – Junigrundloven – trådte i kraft den 5. juni 1849.

Grundloven ophævede enevælden i Danmark, som havde været garanteret med Kongeloven af 1665. Dermed overgik Danmark fra at være et enevældigt kongerige til et konstitutionelt kongerige, hvor kongen fik indskrænket sin magt og en lille andel af befolkningen – anslået til ca. 15 procent – fik stemmeret og dermed politisk indflydelse.

Grundloven blev indført i skyggen af en række revolutioner, som var brudt ud i Europa i 1848. I Frankrig havde revolutionen afsat kongen og indført Den Anden Republik. I Det Tyske Forbund, som bestod af en række småstater, skyldtes revolutionerne ønsket om et opgør med de store fyrstehuse, som dominerede i de små stater.

I Danmark fik revolutionerne i Det Tyske Forbund direkte betydning, da den danske konge også var hertug over Holsten. Det politiske klima spredte sig også til København, hvor den nationalliberale bevægelse insisterede på indførelsen af en forfatning. Disse omstændigheder blev tolket i Holsten som et tegn på at kongen ikke længere var fri, og dermed ikke i stand til at herske som hertug. Dette førte til den konflikt vi i dag kender som 1. Slesvigske Krig eller Treårskrigen (1848-51).

1866: Revidering

I 1866 blev grundloven af 1849 sat til revidering. Denne er derfor også kendt som Den gennemsete grundlov.

Denne grundlov er den eneste, som ikke trådte i kraft den 5. juni, men i stedet den 28. juli.

Den primære ændring fra den oprindelige grundlov lå i magtfordelingen i Rigsdagen, som bestod af to ting; Landstinget og Folketinget. Valgretten til Landstinget, som var den mest magtfulde af de to kamre, blev indskrænket, hvilket medførte at kun de absolut mest velhavende kunne vælges ind i Landstinget. Dermed garanterede samfundets allerøverste lag sig mere magt.

1915: Udvidet stemmeret

Indtil 1915 havde valgretten udelukkende været forbeholdt husbonden; manden, som var det ledende organ for den enkelte husstand. Med grundlovsændringen af 5. juni 1915 fik kvinder og tjenestefolk nu også stemmeret.

Samtidig bortfaldt de privilegiekrav for valgret til Landstinget, som var blevet indført med Den gennemsete grundlov. Dette betød, at enhver kunne blive valgt til Landstinget, så længe man var fyldt 35 år, boede i den kreds et Landstingssæde tilhørte. På dette tidspunkt havde Landstinget dog ikke den samme magt det tidligere havde haft, efter Systemskiftet i 1901 havde etableret en ny skik i dansk politik, hvor en regering blev dannet på baggrund af sin opbakning i Folketinget i stedet for Landstinget.

1953: En kvindelig tronfølger

Den seneste grundlovsændring vi har haft i Danmark, fandt sted den 5. juni 1953. Det gør den nyeste grundlovsændring til den længst gældende.

En af årsagerne til ændringen skyldtes, at den siddende konge, Frederik 9., ikke havde fået nogen sønner, og dermed ikke nogen der var i stand til at overtage tronen efter hans død. Tronfølgeloven blev med denne grundlovsændring gjort anderledes ved, at i tilfælde, hvor kongen ikke havde nogen sønner, kunne hans døtre arve i stedet. Hvis en søn ikke var den ældste af kongens børn, ville han stadig være første i rækken til at arve. Dette blev ophævet med den nye kongelov i 2009, hvor førstefødte uanset køn er tronarving.

Andre væsentlige ændringer, der fulgte med grundloven af 1953, var indlemmelsen af Grønland som et amt i Danmark, nedsættelsen af valgretten til 25 år (ændret til 18 år i 1978) og nedlæggelsen af Landstinget.

Så når vi markerer grundlovsdag den 5. juni, så er det ikke kun en markering af demokratiet, men den udvikling det danske folkestyre har gået igennem siden 1849.