For børn

Teaterfestival på Skælskør Bibliotek

For første gang kommer teaterfestivalen, Flytbar, til Skælskør med hele seks forestillinger for hele familien.

Af Gunver Olsson

Festivalen finder sted den 31. maj med fire forestillinger på biblioteket og to forestillinger i Salonen4XK. 

Alle forestillingerne er helt fantastiske og fyldt med underholdning for de cirka 3-10 årige og deres voksne. Du kan se de helt præcise aldersgrupper ved hver forestilling. Programmet spænder bredt, så der er rigeligt med spændende teater at opleve. 

Du kan se programmet lige herunder og billetter skal købes på festivallens hjemmeside. Billetter købes til enten formiddag, eftermiddag eller hele dagen - og der kan købes familiebilletter.

Program

10.00 - 10.35: Tommelise (3 - 10 år), Teatret Fyren og Flammen, scene 1, Skælskør Bibliotek

11.00 - 11.35: Åben Himmel, Fortælling om og i det fri (3 - 10 år), scene 2, Salonen4xK, Skælskør

12.00 - 12.35: Didrik Drillepind (4 - 7 år), André Andersen Teaterkompagni, scene 1, Skælskør Bibliotek

Frokost og “anden festivalaktivitet" i Sommer Salonen på Hotel Postgaarden

13.30 - 14.20: De 4 Ønsker (4 - 10 år), Teatret Aspendos, scene 1,Skælskør Bibliotek

14.30 - 15.15: Tones & Tales: Helt Utroligt (4 - 10 år), Teatret Aspendos, scene 2, Salonen4xK, Skælskør

15.30 - 16.20: Din, min og Noas Ark (5 - 10 år), Teater Dunkelblå, scene 1,Skælskør Bibliotek

Flytbar Festival
Flytbar Festival