Biblo forsker (4.-6. klasse)

Hvert år sætter Biblo.dk skarpt på forskning, når der samarbejdes med Forskningens Døgn og Skoletjenesten Science Sund om forskellige temaer.

De seneste temaer har været ”Hvem styrer din hjerne?”, ”Superkræfter” og ”Om al tid”. Hvad temaet bliver i de kommende år vides ikke, men det vil med garanti blive spændende og udfordrende. Perioden for afholdelse er hvert år i april-maj måned. Den præcise periode oplyses ved kontakt til biblioteket. Det er muligt at deltage i forløbet på Korsør, Skælskør og Slagelse Bibliotek.

Der er begrænsede pladser og nærmere beskrivelse kan fås fra februar ved at kontakte bibliotekets kontaktperson. Der sendes ligeledes invitationer ud til alle 4. - 6. klasser i Slagelse Kommune, når årets emne og periode kendes.

Skolekonkurrence
Hvert år kan de deltagende klasser endvidere deltage i skolekonkurrence, hvor der er spændende præmier på spil. Hvis det har jeres interesse, så spørg efter materialer og detaljer, når I booker forløb.