Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

FNs 17 verdensmål, 17 byggeprojekter og 17 ting, du selv kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Bogen kan læses af forældre, der ønsker at forklare deres børn fra ca. 5 år om verdensmålene og selvlæses af børn fra 9 år

Beskrivelse

Shanes har med udgangspunkt i sit kreative univers taget fat i FNs 17 verdensmål og oversat dem til 17 handlinger, barnet selv kan udføre for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Fx beskrives verdensmål nr 1 "Afskaf fattigdom", og det oversættes i Shanes bog til "Vær en god ven". Verdensmålene følges af byggeprojekter i genbrugsmaterialer, og fx er mål nr 1 fulgt af byggeprojektet "Byg dig selv som en god ven". Alle verdensmål indeholder fotos, et byggeprojekt, der relaterer til det enkelte verdensmål og beskrivelser af børn, der ligeledes understøtter det enkelte verdensmål

Vurdering

En rigtig fin bog, der falder helt i tidens trend med fokus på FNs verdensmål og bæredygtighed. Shane formår på fin vis at kombinere sin kreativitet med et gedigent budskab om, at barnet selv kan være med til at bygge og skabe en bedre verden. Bogen egner sig særdeles fint som udgangspunkt for en samtale mellem barn og voksen om verdensmålene

Andre bøger om samme emne

Om FNs verdensmål for de 9-12-årige findes  FN's verdensmål, og til højtlæsning for de mindste børn findes Milton og de 17 verdensmålsrejser