Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Tredje bind i serien "Den rustne verden" om et Danmark dækket af skrald og fire børns kamp for at få deres forældre igen. Ramona kæmper for at få sin familie igen, samtidig med at hun vil afsløre Atlas' skumle planer. For 10-13-årige. Kan læses højt fra 8 år

Beskrivelse

I denne bog følger vi både Ramona, der forsøger at tage kampen op mod Atlas med uventet hjælp og Lærke, Bowie og Peter der er fanget inde i Atlas-tårnet og skal forsøge både at slippe ud og finde deres forældre. Men intet af det er nemt, og undervejs må de alle træffe svære beslutninger, som blandt andet indebærer, at de må sige farvel til én de holder meget af

Vurdering

Fortsætter hvor bind to, Den rustne verden - motorhjerte sluttede og i lige så hæsblæsende tempo. Den er spændende og medrivende, og fordi der er to fortællespor, føles det næsten som om det foregår i dobbelt tempo. Som læser er man fanget fra første side og meget optaget af, hvordan det hele skal ende. Som i de foregående bind er der flotte farveillustrationer til hvert kapitel

Andre bøger om samme emne

 Dødshacket og Det mekaniske hjerte handler om en fremtid med robotter