Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

Tag med Sebastian Klein tilbage til fortiden og mød nogle af de helt store dyr, som har levet i fortidens vilde Danmark. Vi har hørt om mammutten, men vidste du, der også har levet uldhårede næsehorn på 2,5 ton, urokser og kæmpehjorte med gevirer på op mod 40 kg i Danmark? Fra 8 år

Beskrivelse

Bogen indledes med en præsentation af begrebet fortidsdyr samt en introduktion til fortidens vilde Danmark. Dernæst fortælles om mammutten, uldhårede næsehorn, kæmpehjorte og urokser. For til sidst at se på teorierne om, hvorfor fortidskæmperne uddøde. Bagerst i bogen er en ordliste samt forslag til yderligere fordybelse i emnet

Vurdering

Denne bog er både velskrevet, spækket med relevante informationer og lever fuldt op til seriens øvrige titlers høje faglige standard. Det er en virkelig god fagbog, som får fortalt om mange forskellige store fortidsdyr, som har levet i Danmark

Andre bøger om samme emne

Vil man læse mere om fortidsdyr, kan man i samme serie læse titlen Læs med Sebastian Klein: Verdens farligste fortidsøgler, eller man kan vælge titler som Gåden om fortidsdyr og Danske fortidsdyr